INFO fra JUIF d. 15.04.21

med Ingen kommentarer

Generalforsamling: Vi er desværre nødt til at flytte vores generalforsamling igen. Den nye dato er mandag d. 7. juni. Vi håber, at vi denne aften må være mange sammen. Vi har flere, der går ud af bestyrelsen af forskellige årsager, og vi vil derfor opfordre alle, der går med en bestyrelsesdrøm i maven, om at komme denne aften. Hvis du har spørgsmål til arbejdet i bestyrelsen, så tag endelig fat i en af os.
Genåbning: Onsdag d. 21. april åbnes der for indendørs idræt for børn under 18 år. Der vil være et forsamlingsloft på 25 personer incl. en træner over 18 år.

Vi håber snart at få besked om, hvornår voksne må komme i gang indendørs.

EgeFitness: Alle medlemmer, der har været berørt af nuværende nedlukning, vil blive forlænget. Der vil blive sendt en mail rundt til jer.

Sommerfest: Vi må desværre aflyse Sommerfesten i år. Sandsynligheden for at vi må være 150 mennesker samlet midt i maj er jo desværre ikke særlig høj. Men så snart det er muligt, så afholder vi en fest, hvor vi kan mødes og hygge os sammen. Og husk også vores Jubilæums- og Gensynsfest d. 4. december.

De bedste hilsner fra JUIF

INFO fra JUIF d. 31.03.21

med Ingen kommentarer

Fodbold for seniorer og krolf er gået i gang med udendørssæsonen. Det er dejligt at vi må være lidt i gang igen

Vi glæder os til, at der bliver åbnet mere op i løbet af april og maj måned. Vi giver besked, så snart det sker, og så håber vi, at vi må få lov til at gå i gang med alle vores aktiviteter

Fra torsdag i næste uge og 4 uger frem deltager vi i Bevæg dig for livet – Floorball. Det handler om åben træning for kvinder, og det er udenfor. Se mere i følgende link som også findes på Facebook: Klik her…

Vi glæder os til at komme i gang og håber at se både nye og gamle til en hyggelig omgang floorball

 

Aktive hilsner fra JUIF

Nyt fra JUIF

med Ingen kommentarer

Kære alle

Som I jo nok har set, så er vi på grund af restriktionerne nødt til at aflyse vores generalforsamling d. 22/2. Vi har nu flyttet den til d. 26/4, hvor vi håber at kunne mødes flere mennesker.

Vi håber, at det i år kan lade sig gøre at afholde Sommerfesten i en eller anden form, men det er jo desværre for tidligt at tage stilling til endnu. Flere gav udtryk for sidste år, at de gerne ville stå for noget en af dagene, så det må vi se på, hvad der kan lade sig gøre. Dette også set i forhold til den nok korte tid, der bliver til at forberede festen i. Men vi krydser fingre for, at noget kan lade sig gøre, og så indkalder JUIF til et møde, når vi ved mere.

Vi forventer (håber), at vi kan afholde vores Jubilæums- og Gensynsfest d. 4. december. Der vil også på et tidspunkt komme et møde i forhold til denne.

Ved spørgsmål eller andet kontakt venligst undertegnede.

Mange hilsner fra Jette Larsen/JUIF

Info fra JUIF d. 13.01.21

med Ingen kommentarer

Kære alle

På baggrund af pressemødet i dag så er alle vores aktiviteter fortsat lukket til og med d. 7. februar 2021.
Det betyder, at vores hal/klubhus og skole/EgeFitness fortsat er låst af.
Vi ser meget frem til den dag, hvor vi kan mødes og være aktive sammen igen.

Mange hilsner fra bestyrelsen i JUIF

Info fra JUIF d. 29.12.20

med Ingen kommentarer

På baggrund af myndighedernes udmelding så skal alle indendørs idræts- og kulturanlæg fortsat holdes lukket til og med d. 17. januar 2021.
Det betyder, at vores hal/klubhus og skole/EgeFitness fortsat er låst af.

Vi håber, at der ikke går alt for længe, inden vi kan komme i gang igen.

Vi ønsker alle et godt og lykkebringende nytår, og vi glæder os til at se Jer i 2021.

De bedste hilsner fra bestyrelsen i JUIF

Info fra JUIF d. 15.12.20

med Ingen kommentarer

Myndighederne har lukket ned for al indendørs idræt i alle kommuner fra onsdag d. 16.12.20 kl. 16 og til og med søndag d. 3.1.21.

Det betyder, at vores hal bliver låst af, og det samme er tilfældet for EgeFitness. Skolen bliver også låst af, da det er et kulturhus.

Vi er rigtig kede af dette, men vi håber selvfølgelig, at det er medvirkende til, at vi kan komme i gang igen så hurtigt som muligt i det nye år.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og vi glæder os til at se Jer i 2021.

De bedste hilsner fra bestyrelsen i JUIF

Genforeningstræ i Jegerup

med Ingen kommentarer

I forlængelse af Jegerups fejring af 100 året for Genforeningen har vi nu fået mindestenen på sin endelige plads ved opkørslen til Jegerup skole. Af forskellige årsager fik Jegerup aldrig en genforeningssten i 1920, men det er der nu rettet op på.

Kommunen fik også den gode idé at markere jubilæet med at forære et genforeningstræ til alle landdistrikter. Jegerup valgte en blodbøg, som nu i årene fremover vil stå og være med til at markere jubilæet.
Kommunen foreslog, at byens unge skulle plante træet. En rigtig god idé, som ungdomsklubben straks tog imod, og nogle af byens unge piger gik frisk til sagen, selvom en skovl nok ikke er det, de er mest kendt med. Nu står genforeningstræet på kulturpladsen ved skolen, og de unge vil altid kunne sige: det træ har jeg været med til at plante.

 

Der blev også rettet en tak til Byggeriget og vognmandsfirmaet Flemming Paulsen for praktisk hjælp med kran og maskinkraft. Og der blev rettet en tak til alle de frivillige, der bruger mange timer på at renovere og vedligeholde vores område og bygninger.

På grund af corona-restriktionerne kunne hele byen desværre ikke inviteres med til plantningen.

Genforeningstræ i Jegerup

med Ingen kommentarer

Som nogle måske ved forærer Haderslev Kommune hvert landdistrikt et træ i anledning af 100 året for Genforeningen i 1920.

Træet plantes på samme tid i alle landdistrikter, og plantningen foregår

fredag den 20. nov. 2020 kl. 16

på kulturpladsen ved Jegerup gl. skole.

I Jegerup er vi så heldige at få besøg af formanden for Haderslev Kommunes landdistrikt Bent Kloster, som sammen med unge mennesker fra Jegerup Ungdomsklub vil forestå den officielle plantning.

Vi ville gerne have inviteret hele byen til at være med, men det kan desværre ikke lade sig gøre på grund af corona restriktionerne, som ikke tillader forsamlinger over 10 pers.

Vi håber dog, at alle kan glædes over den nye blodbøg, som sammen med vores nye Genforeningssten vil minde os om genforeningen.

Solveig Larsen, Jegerup Landsbyforening

Mvh
Solveig

Info om nye retningslinjer fra myndighederne og DGI/GymDanmark fra 26. oktober:

med Ingen kommentarer
Fra i dag mandag d. 26.10.20 og foreløbig 4 uger frem (til og med d. 22.11.20) sænkes forsamlingsforbuddet til 10 personer.
Børn og unge til og med 21 år er dog undtaget fra dette forbud. Her må der fortsat være max 50 personer samlet. Dette gælder også for forældre/barn-hold.
På vores voksenhold må der max være 10 personer tilstede incl. træner/instruktør. Dette vil trænere og instruktører sørge for.
Senioridræt er aflyst til og med d. 22.11.20.
Fra torsdag d. 29.10.20 og til og med d. 02.01.21 skal mundbind bæres til og fra aktiviteter i hallen og i EgeFitness. Mundbind skal også bæres ved ophold i klubhus og foyer.
Ved eventuelle spørgsmål kontakt venligst formand i JUIF Jette Larsen på mobil 20825617 eller mail jettell21@gmail.com.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i JUIF

Generalforsamling i egehuset

med Ingen kommentarer

Generalforsamling d-5-11-20 er AFLYST desværre.

 

egehuset Jegerup

Torsdag den 5. nov. 2020 kl. 19.30 i klubhuset

Der afholdes ordinær generalforsamling i egehuset med dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forud før egehusets generalforsamling holder Jegerups Venner sin årlige generalforsamling.

Jegerups Venner vært ved gratis pålægslagkage, øl/vand og kaffe.

Bestyrelsen

1 3 4 5 6 7 8 9 19