med Ingen kommentarer

Afstemning om borgerbudgettering Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 19.00

Den 30. august holdt Jegerup borgermøde om borgerbudgettering. Det var en fornøjelse at kunne fortælle, at Haderslev Kommune i år har besluttet via borgerbudgettering at lade de enkelte landdistrikter selv disponere over landdistriktspuljen.

I praksis betyder det, at Jegerup kan få 52.000 kr. til lokale projekter, som vi selv planlægger, projekterer og gennemfører.  Alle kan byde ind med ønsker og deltage i afstemningen, om hvilke projekter der skal gennemføres.

På borgermødet den 30. august og efterfølgende er der kommet en række forslag ind, som alle kan være med til at styrke fællesskabet og forskønne Jegerup.

Der er nu gået godt en måned med idéudvikling, og nu skal projektforslagene præsenteres, og der skal stemmes om, hvilke projekter vi ønsker at bruge pengene til. For hvert projektforslag skal der udfyldes et afrapporteringsskema, som skal indsendes til kommunen for at få udbetalt beløbet. Skemaet hentes på haderslev.dk/landdistrikter.

Vi vil gerne invitere til 2. borgermøde om borgerbudgettering Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 19.00

På skolen. Der er gratis kaffe og kage. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i beslutningsprocessen og glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Jegerup Landsbyforening

Comments are closed.