Når man er fyldt 60, så kan man være med til senioridræt i Jegerup. Her kan man ikke bare få motion, der er også tid til kaffe og sang.
JEGERUP: Der er gang i den, sådan en mandag formiddag i hallen i Jegerup, når der er senioridræt i Jegerup Ungdoms- og Idrætsforening.
Der er flere sportsgrene på programmet:
– Vi starter med gymnastik fra 9.30 – 10, siger Margit Carstensen, der er instruktør i foreningen og som for fem-seks år siden startede senioridræt op.
Efter gymnastikken står den på pickleball og floorball frem til klokken 10.30. Nogle spiller floorball, mens andre spiller det knap så kendte pickeball.
Begge dele er blevet muligt for senioridræt i forbindelse med, at de har søgt og fået penge fra DGI og Danmarks Gymnastikforening:
– Vi har fået stave til floorball og udstyr til pickleball, siger Margit Carstensen. 
Det er måske de færreste, der har stiftet bekendtskab med pickleball. Margit Carstensen beskriver det således:
– Det er badminton, bordtennis og tennis i et spil. Nettet er helt nede som i tennis, battet er som i bordtennis, men lidt større – og så er reglerne cirka som i badminton.
Efter floorball og pickleball står den på kaffe, inden der afsluttes med “bedstevolleyball”.
– Her må bolden ramme gulvet og hvor bolden ikke er så hård, siger Margit Carstensen.
Den vigtige pause
Ingen mandag uden tid til en god snak. Derfor er kaffen fra 10.30-11.00 også en vigtig del af programmet:
– Vi får en kop kaffe og synger, siger Margit Carstensen, der understreger, at det er en vigtig del af senioridræt i Jegerup.
– Der får man lige den ugentlige snak.
Man skal være fyldt 60 for at går til seniordræt. Og i denne sæson er alderspræsidenten 83.
– Jeg laver gymnastikprogrammet efter, at man er rask, men der er også nogle, der laver gymnastikken på en stol – eller ikke laver de øvelser, som man skal lave på knæene, man kan bare være med til det man kan, siger instruktøren.
Skulle man have en periode, hvor kroppen ikke helt vil være med til gymnastik, floorball, pickleball og “bedstevolley”, så må man nøjes med at være med til det, som man kan – eller til bare at komme til kaffen.
Margit Carstensen fortæller, at der som regel er mellem 20 og 25, som trækker i træningstøjet mandag formiddag for at være en del af fællesskabet.
Vi forsøgte med dette foredrag at nå ud til en del af menigheden, som vi ellers ikke ser så tit i kirkelige sammenhænge, fortsætter hun, og det må sige at være lykkes.
