Det oprindelige forsamlingshus på Bygaden 5 i Jegerup var opført på resterne af en gammel mølle. Jegerup har haft forsamlingshus siden 1923.

I 1957 blev der bygget en ny skole i Jegerup, hvorefter den gamle skolebygning fra 1888 (ombygget 1912) på Bygaden 21 af Jegerup sognekommune blev ændret til forsamlingshus.

Huset blev udvidet med en sal med scene og tilført omklædnings- og baderum, så der nu også kunne laves gymnastik. Der blev nu mulighed for at holdes større forsamlingsmøder samt private fester til glæde for by og land. I 2012 blev multihuset Egehuset bag skolebygningen i Jegerup indviet. Det betød, at ribber og bomme i forsamlingshuset kunne fjernes, og den store sal kunne indrettes som festsal 2014 blev køkken og anretterrum renoveret Forsamlingshuset bruges nu udelukende til festlige og kulturelle formål.