Opstart af læsegruppe

med Ingen kommentarer

På opfordring har gruppen omkring Det lille Bibliotet taget initiativ til opstart af en læsegruppe.

Opstart den 24. oktober kl. 19.00 på skolen

Der vil blive lagt op til, at de fremmødte og interesserede skal være med til at beslutte mødefrekvens, hvilke slags bøger der kan være aktuelle at læse, mødedag og tidspunkt og hvad der ellers måtte være. Vi ser frem til at komme i gang.

Peter, Mona og Stinne

book-club-4

Hejsa drenge og piger Fra 6 klasse til 18 år.

med Ingen kommentarer

Hvad skal du lave torsdag aften ??? Du skal da selvfølgelig i Jegerup Ungdomsklub……

Der er åbent fra kl. 19.00 – 21.30, første gang den 6.10.2016.jegerup-ungdomssklub

Kom og hyg dig med dine venner, nye som gamle, høre musik, se tv, spille billard og fodbold mm. Der kan købes slik og sodavand.
Prisen er: 100 for hele sæsonen eller 10,00 pr. gang.

Vi ses Lone og Pia

Til forældrene: Ved klubaften vil der altid være 2 voksne til stede.

 

Invitation til borgermøde

med Ingen kommentarer

Afstemning om borgerbudgettering Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 19.00

Den 30. august holdt Jegerup borgermøde om borgerbudgettering. Det var en fornøjelse at kunne fortælle, at Haderslev Kommune i år har besluttet via borgerbudgettering at lade de enkelte landdistrikter selv disponere over landdistriktspuljen.

I praksis betyder det, at Jegerup kan få 52.000 kr. til lokale projekter, som vi selv planlægger, projekterer og gennemfører.  Alle kan byde ind med ønsker og deltage i afstemningen, om hvilke projekter der skal gennemføres.

På borgermødet den 30. august og efterfølgende er der kommet en række forslag ind, som alle kan være med til at styrke fællesskabet og forskønne Jegerup.

Der er nu gået godt en måned med idéudvikling, og nu skal projektforslagene præsenteres, og der skal stemmes om, hvilke projekter vi ønsker at bruge pengene til. For hvert projektforslag skal der udfyldes et afrapporteringsskema, som skal indsendes til kommunen for at få udbetalt beløbet. Skemaet hentes på haderslev.dk/landdistrikter.

Vi vil gerne invitere til 2. borgermøde om borgerbudgettering Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 19.00

På skolen. Der er gratis kaffe og kage. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i beslutningsprocessen og glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Jegerup Landsbyforening

Borgerspisning i Jegerup Forsamlingshus

med Ingen kommentarer

Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele, at JUIF har tilbudt at stå for borgerspisning i forsamlingshuset

Torsdag den 13. oktober 2016 kl. 18.00

Borgerspisning er nem aftensmad for alle, der har lyst til at komme. Prisen er 50 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Man kommer, sætter sig til bords og spiser. Oprydning og opvask skal man ikke tænke på, blot komme og være med til en hyggelig gang fællesspisning, hvorefter man kan gå hjem og putte børnene i seng.

Vi håber, at mange vil bakke op om arrangementet, og at nogle allerede nu vil overveje at melde sig til at stå for maden ved næste borgerspisning til februar.

Af hensyn til maden er vi nødt til at vide, hvor mange, der kommer. Der er derfor tilmelding senest søndag den 9. oktober til Bibs på tel 7454 0300 eller bibsstark@bbsyd.dk.

Et eventuelt overskud går til forsamlingshuset.

Samme dag er der gudstjeneste i Jegerup Kirke kl. 16.30, hvor Dora Aalling står på prædikestolen

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen
Jegerup Forsamlingshus

Se billeder fra NAK & ÆD Lørdag. den 17. september

med Ingen kommentarer

En virkelig god dag med mad som ikke kan bekrives men skal opleves. Der blev tilberedt snepper, hare, rådyr, gis, ko, fisk og alle mulige rodfrugt salater og kartofler. Der blev også passet æbler til saft i stor stil. Jæger var på jagt og andre på jagt i skoven efter svampe og andet spiseligt.

Årets hus blev Anny og Henry Falkenberg kirketoften 4, og åres landsby tosse blev Ivan Roloff

Se billeder her….

nak

Fiskekonkurrence 2016

med Ingen kommentarer

Vinder af Fiskekonkurrence 2016, en super god dag hvor der blev fanget mange fisk blandt andet 2 Brasen som er i familien med Cyprinidea og lever i stimer. Vinder fisken var dog Gedden som er søens ukronede konge,

Vinder af Børne konkurrence.

Fiskekonkurrence-2016-børn

Vinder af voksen konkurrence.

Fiskekonkurrence-2016-voksen

Tak til Vivi og Henrik for lån af søen.

 

Hvem fanger den længste fisk i år ?

med Ingen kommentarer

Lørdag den 3. september 2016 ved Vivi og Henriks Bilsø fra kl. 12.00 – 16.00

Deltagerpris  60 kr. pr. voksen med fiskestang 25 kr. pr. barn med fiskestang

Man er selvfølgelig også velkommen til bare at komme forbi.

Tá famillie og venner med til en hyggelig dag.

Vi tænder grillen kl. 12.00. Der kan købes pølser – Øl/vand og kaffe

Overskuddet går til egehuset

fiske20152

Sankt Hans aften 2016

med Ingen kommentarer

Rigtig god Sankt Hans aften som først var godt regnfuld, men endte med at blive en dejlig sommer varm aften. Bål taler Ivan Roloff, en rigtig god tale, som kom ind på en ny tid er startet i Jegerup hvor de unge i byen er ved at overtage de ”gamles” gode arbejde for vores lille by. Bålet ville ikke brænde hvis ikke Henrik kom med lidt tændvæske og det virker. Se flere billeder her…

sankthans

1 14 15 16 17 18