Generalforsamling i JUIF

med Ingen kommentarer

Mandag d. 24. februar kl. 19.00 i Klubhuset

Der vil være pålægslagkage til alle

JUIF indkalder til generalforsamling 2020. Dagsorden efter gældende regler. Forslag til behandling og vedtagelse på generalforsamlingen skal være foreningens formand i hænde senest seks dage før generalforsamlingen.

Vi vil i JUIF fremadrettet have mere fokus på at lave forskellige idrætsaktiviteter. Derfor har vi valgt, at Sommerfesten ikke længere skal ligge i vores regi. Vi vil dog afholde den i år men i en anden form end tidligere. Dette vil vi fortælle mere om på generalforsamlingen, hvor vi også meget gerne vil høre, hvad byen tænker om det. Hvilke muligheder kan I se, og hvem kan stå for det? Eller skal der overhovedet være en Sommerfest i Jegerup?

Efter den formelle del af generalforsamlingen vil DGI konsulent Janne Bonde hjælpe os med at blive skarpe på, hvilke aktiviteter samt hvilke målgrupper vi skal fokusere på. Tankerne kunne være: Hvad har byen brug for? Hvor er der et udviklingspotentiale i forhold til befolkningssammensætningen?

Vi vil også fortælle om vores 100 års Jubilæumsfest, som bliver afholdt lørdag d. 5. december 2020.
Hallen og klubhuset er lukket for aktiviteter d. 24. februar.

Vi glæder os til at se Jer til en god aften med mange input.

Vel mødt
Sportslige hilsner fra bestyrelsen i JUIF

En aften med Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. chef for PET

med Ingen kommentarer

Torsdag, 2. april 2020, kl.19.00

Egehuset, Jegerup (Bag skolen), Bygaden 18, Jegerup, Vojens, 6500

Nummerede Pladser + Gebyr  (A) 140,00 kr. (+ billetgebyr DKK 5.75)

Salg åbner Søndag, 2. februar 2020, kl. 20:30 bestil her…………

Arrangør Jegerup Landsbyforening 

Hans Jørgen Bonnichsen

Fhv. PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert.
Hans Jørgen Bonnichsen har været chefkriminalinspektør ved politiet i mere end 40 år. I 20 år var han en del af Rejseholdet, hvor han beskæftigede sig med alt lige fra drab til bedrageri. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Efter Hans Jørgen i 2006 gik på pension, har han fungeret som TV-avisens efterretningsekspert, hvor han benytter sin viden og erfaring fra politiet, når han kommenterer på aktuelle sager. Hans Jørgen holder desuden spændende og vedkommende foredrag, som er fyldt med indlevelse og spænding, når han fortæller om politiets arbejde og arbejdsmetoder.

Hans Jørgen er forfatter til flere fagartikler og bøger. Han har også bidraget til antologier om overvågning, kunst og efterretning. Hans Jørgen har både en national og international politilederuddannelse. Han har desuden en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet. Af andre universitetskurser kan bl.a. nævnes symbolisme, Islam og renæssance.

Foredrag af Hans Jørgen Bonnichsen

30-årsdagen for Berlinmurens fald
Den 9. november 2019 er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Hans Jørgen Bonnichsen tager publikum med tilbage i tiden og beskriver lykkens scenarie, der var længe ventet. Den kolde krig var slut, og trods spændinger og enormt kritiske situationer blev den aldrig til en varm krig. Det skyldes blandt andet spionagen som den udfoldede sig både i øst og i vest.

I foredraget vil Bonnichsen belyse spionagens betydning under den kolde krig. Det gør han gennem særligt udvalgte afgørende operationer udført af organisationerne KGB, STASI, CIA, MI6, FE og PET. Herunder beretter Bonnichsen om sager, som han selv har efterforsket.

Kom med til et historisk foredrag, hvor I kan se frem til et gribende indblik i tiden op til murens fald og selve dagen, hvor de skarpe grænser var i opløsning.

Borgerspisning i Jegerup Forsamlingshus

med Ingen kommentarer

Vi har den store fornøjelse igen at kunne invitere til borgerspisning i Jegerup forsamlingshus. Det er denne gang de grønne mænd i Jegerup, der byder på mad. Disse prægtige mænd vil servere hjemmelavet medister med kartofler, brun sovs og hjemmelavet rødkål. Til kaffe skal vi have hjemmebagt kringle.

Den dejlige middag serveres

tirsdag den 4. februar 2020 kl. 18.00

i Jegerup forsamlingshus.

Borgerspisning er nem aftensmad for alle, der har lyst til at komme. Prisen er 50 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Man kommer, sætter sig til bords og spiser. Der er kaffe og kringle efter spisningen. Oprydning og opvask skal man ikke tænke på, blot komme og være med til en hyggelig gang fællesspisning, hvorefter man kan gå hjem og putte børnene i seng.

Vi håber, at mange vil tage imod invitationen, og at forsamlingshuset ligesom tidligere bliver fyldt op af hyggeli-ge gæster.

Af hensyn til maden er vi nødt til at vide, hvor mange, der kommer. Der derfor tilmelding senest fredag den 31. januar til Bibs på tel 2893 5963 eller bibsstark@bbsyd.dk.

Vi glæder os til at se jer – husk også at spørge naboer og tilflyttere, om ikke de kunne tænke sig at være med og opleve, hvad de grønne mænd kan præstere i et køkken.

Med venlig hilsen
Jegerup Landsbyforening

Pressemeddelelse:

med Ingen kommentarer

14. november havde Jegerup Sogn besøg af Karen-Marie Lillelund.

Hvis du aldrig har oplevet Karen-Marie Lillelund, er du gået glip af noget, mener Susann Athena Schmidt, som er en del af Jegerup Kirkes menighedsråd. Vi forsøgte med dette foredrag at nå ud til en del af menigheden, som vi ellers ikke ser så tit i kirkelige sammenhænge, fortsætter hun, og det må sige at være lykkes.

De første billetter blev revet væk, så en lokal ildsjæl, Michael Hoeg Sørensen, hastede en godkendelse igennem hos brandmyndighederne, så vi fik mulighed for at udvide billetantallet til hele 260 billetter.
Og gæsterne var af alle slags, unge og ældre, folk fra byen og fra omegnen, kendte ansigter, og mennesker, vi ellers ikke ser i kirken. Og det var netop vores mål; at nå bredt ud.

 

Et foredrag med Karen-Mari

e Lillelund er et meget anderledes arrangement for en kirke, men lige præcis dette foredrag dykkede ned i noget af det mest essentielle i kirken – at bruge det liv, som blev os givet, og bruge det godt. Det handler om at fylde noget i mellemrummet mellem fødsel og død. Livet skal ikke bare være en generalprøve med døden som premiere. Vi skal gerne have det sjovt undervejs. Og så er Karen-Marie jo selv datter af en præst, så hun fik et par gode kirkelige indspark med undervejs i sit humoristiske foredrag. Der blev grinet igennem, så salen rystede, men også sat gang i eftertænksomheden.

Nu skal vi så lige sunde os oven på et så stort arrangement, og ikke mindst nyde successen, fortæller Susann Athena Schmidt. Men allerede i uge går det løs igen, for da starter vores nye gospelkor op, så vi kan være klar til det hyggelige Lucia-arrangement i starten af december. Vi glæder til at se, om gospel er noget for netop vores sognebørn, slutter hun.

Venlig hilsen
Susann Athena Schmidt
Jegerup Menighedsråd

FORTÆLLETIMEN 5. nov. 2019 kl. 19.00 lokale 2 på skolen

med Ingen kommentarer

Så er det igen tid til fortælletimen, en aften, hvor der fortælles historier fra Jegerup Sogn eller om personer, der har boet eller bor i Jegerup Sogn. Vi mødes kl. 19.00.

Efter en kort velkomst og præsentation af aftenens fortæller hører vi, hvad vedkommende har at fortælle og derefter kaffe med lidt kage til.

Den 5. november har vi inviteret Claus Carstens, til at fortælle en times tid. Han kalder timen for: Fra Lille Claus til Store Claus fra Frihed

Prisen vil være 20,- kr. pr person

Alle er velkommen, vi glæder os til at se jer.
Vel mødt
Bestyrelsen

Borgerspisning i Jegerup Forsamlingshus

med Ingen kommentarer

Vi har igen den store fornøjelse at kunne invitere til borgerspisning i Jegerup forsamlingshus. Det er denne gang de aktive borgere på Østerager, der har tilbudt at stå for arrangementet og inviterer hele byen til at spise med

Torsdag den 24. Oktober 2019 kl. 18.00

Borgerspisning er nem aftensmad for alle, der har lyst til at komme. Prisen er 50 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Man kommer, sætter sig til bords og spiser. Der er kaffe og småkager efter spisningen. Oprydning og opvask skal man ikke tænke på, blot komme og være med til en hyggelig gang fællesspisning, hvorefter man kan gå hjem og putte børnene i seng.

Vi håber, at mange også her i det nye år vil bakke op om arrangementet.

Af hensyn til maden er vi nødt til at vide, hvor mange, der kommer. Der er derfor tilmelding senest mandag d. 21.10.19 til Bibs på tel. 2893 5963 eller bibsstark@bbsyd.dk.

Vi glæder os til at se jer – husk også at spørge naboer og tilflyttere, om ikke de vil med. Det plejer nemlig at være rigtig hyggeligt.

Med venlig hilsen
Jegerup Landsbyforening

1 6 7 8 9 10 11 12 18