med Ingen kommentarer

Torsdag, 2. april 2020, kl.19.00

Egehuset, Jegerup (Bag skolen), Bygaden 18, Jegerup, Vojens, 6500

Nummerede Pladser + Gebyr  (A) 140,00 kr. (+ billetgebyr DKK 5.75)

Salg åbner Søndag, 2. februar 2020, kl. 20:30 bestil her…………

Arrangør Jegerup Landsbyforening 

Hans Jørgen Bonnichsen

Fhv. PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert.
Hans Jørgen Bonnichsen har været chefkriminalinspektør ved politiet i mere end 40 år. I 20 år var han en del af Rejseholdet, hvor han beskæftigede sig med alt lige fra drab til bedrageri. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Efter Hans Jørgen i 2006 gik på pension, har han fungeret som TV-avisens efterretningsekspert, hvor han benytter sin viden og erfaring fra politiet, når han kommenterer på aktuelle sager. Hans Jørgen holder desuden spændende og vedkommende foredrag, som er fyldt med indlevelse og spænding, når han fortæller om politiets arbejde og arbejdsmetoder.

Hans Jørgen er forfatter til flere fagartikler og bøger. Han har også bidraget til antologier om overvågning, kunst og efterretning. Hans Jørgen har både en national og international politilederuddannelse. Han har desuden en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet. Af andre universitetskurser kan bl.a. nævnes symbolisme, Islam og renæssance.

Foredrag af Hans Jørgen Bonnichsen

30-årsdagen for Berlinmurens fald
Den 9. november 2019 er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Hans Jørgen Bonnichsen tager publikum med tilbage i tiden og beskriver lykkens scenarie, der var længe ventet. Den kolde krig var slut, og trods spændinger og enormt kritiske situationer blev den aldrig til en varm krig. Det skyldes blandt andet spionagen som den udfoldede sig både i øst og i vest.

I foredraget vil Bonnichsen belyse spionagens betydning under den kolde krig. Det gør han gennem særligt udvalgte afgørende operationer udført af organisationerne KGB, STASI, CIA, MI6, FE og PET. Herunder beretter Bonnichsen om sager, som han selv har efterforsket.

Kom med til et historisk foredrag, hvor I kan se frem til et gribende indblik i tiden op til murens fald og selve dagen, hvor de skarpe grænser var i opløsning.

Comments are closed.