Børnepasning i Jegerup

med Ingen kommentarer

 

“Egerødderne” vil starte dagplejepasning for 0-3-årige i den gamle skole i Jegerup.

Her var der en kommunal daginstitution indtil 2016, så lokaler og legeplads står klar.

Initiativtagerne håber nu på at kunne tiltrække private dagplejere, der allerede er etableret, men som har lyst til at passe børnene et sted, hvor man ikke står alene, og hvor der kan etableres flere muligheder for børnene, end der normalt er til rådighed i private hjem.

Det bliver op til dagplejerne og de interesserede forældre at definere pasningsordningen – beslutte, hvordan børnene skal passes, og hvornår der skal være åbent i “institutionsdagplejen”.

Egerødderne kan følges på Facebook, og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse via mail til egeroedderne@jegerup.dk

Nyt om børnehuset

med Ingen kommentarer

Landsbyforeningen har haft møde med Haderslev Kommune omkring en fremtid for børnehuset.

Vi er foreløbig nået frem til at få en privat dagpleje i kælderlokalerne for de 0-3 årige – og vi har fundet et navn til huset  – Egerødderne.

Vi er i fuld sving med at få markedsføringen på plads, for vi mener at Jegerup har meget at byde på for de unge og vi får mere og mere.

Der er en række konkrete opgaver, der nu skal løses i forhold til området omkring børnehuset, nemlig legepladsen og inventar til at gøre huset hyggeligt og indbydende. Hvis man ønsker at bidrage med enten bøger eller legetøj til børnehuset eller lidt knofedt til legepladsen, så ret henvendelse til Dorte Stetter på jetten@bbsyd.dk.

1 2 3 4 7